• Facebook
  • Youtube
  • Rss

Dansk Kano og Kajak Forbund

  • Uddannelse
    • IPP Roer
    • IPP Instruktør
    • Træner 1-2-3
    • DKF øvrige uddannelser & kurser
    • Førstehjælp & sikkerhed
    • Spørgsmål og svar
    • Kursustilmelding
    • Skoler og udbydere
  • Kalender
  • Kontakt
    • Kontoret
    • Projekt og udviklingsteam
    • Bevæg dig for livet
    • Elitesektion
    • Bestyrelsen
    • Appeludvalg
  • Presse
  • Om DKF
    • Strategi
    • DKF’s Love
    • Bestyrelsen
    • Årsmødet
    • Historie
    • Mere om DKF
  • Medlemsfordele

Tag Archive for: havkajak

Du er her: Forside » havkajak

Børne- og Ungdomstrænerseminar 2020

19. november 2019
19. november 2019

Forbundet ønsker at holde fast i afholdelse af et Børne- og Ungdomstrænerseminar i 2020.
Flere klubber mener, at det ville være en god ide at holde en heldags seminar i løbet af weekenden.
Derfor sender sekretariatet en Doodle ud, med fire forskellige datoer: to fredage, hvor seminaret kører fra kl.16.00 til kl. 21.00, og to lørdage, hvor vi kører fra kl. 09.00 til kl. 15.00.

Svarfrist: mandag d. 16. december:
https://doodle.com/poll/cyx676gdvqczqn8z

Program for dagen:
– Velkommen v/DKF bestyrelsesmedlem Emma Broberg – præsentation af forbundenes BU arbejde.
– Oplæg om Danmarks Basketball forbunds arbejde med at minimere børnenes “ventetid” i træningstiden. Hvordan gør vi det i kajakklubben?
– Workshop med fokus på strukturering af træningen: Årshjulet på vandet
– Workshop med fokus på organisering af fælles arrangementer: nye løb, flere samlinger, fælles træning og alternative måder at mødes klubberne imellem.
– Workshop om børnenes (begynder)rejse ind i sporten: De fleste kano- og kajakklubber er rigtigt gode til at tiltrække unge, men mange oplever at mange børn falder fra. Vi tager fat i de situationer, hvor vi ved, at børnene falder fra og hjælper klubben med at få jeres begyndere godt integreret.
– Tak for idag, med mulighed for at snuppe en sandwich to-go. Der er også mulighed for at blive lidt længere og hygger sig med kollegaer fra andre klubber.
For hvem:
Seminaret er målrettet trænere med et ungdomshold, eller frivillige som ønsker at starte et hold. Du behøver ikke at være uddannet instruktør eller træner.
Hvor:
Der arbejdes på at finde et godt mødested hos en af klubberne i Trekantsområdet, skriv gerne til il@kano-kajak.dk, hvis jeres klub i ønsker at være vært for arrangementet
Pris:
Prisen for seminaret er 300 kr.

Ændringer i programmet kan forekomme.
Vi går efter at dele os i mindre grupper efter discipliner eller interesseområder.

i Nyheder /by Irene Lauridsen

Kortlægning af friluftslivet på havet

16. april 2018
16. april 2018

Københavns Universitets rapport om Blåt Friluftsliv i Danmark er færdig og kan downloades gratis på følgende link:
http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/

 Rapporten sammenfatter resultater af to undersøgelser og uddyber de mange forskellige friluftsaktiviteter knyttet til vand. Resultaterne viser, at mere end tre fjerdedele (77,6 %) af den voksne danske befolkning har deltaget i vandorienteret friluftsliv inden for det seneste år, og vi har undersøgt 92 forskellige aktiviteter, som er grupperet i 16 hovedkategorier.

Det er første gang, der er lavet en så detaljeret og landsdækkende undersøgelse og kortlægning af blåt friluftsliv i Danmark, så der er spændende informationer for klubber, foreninger m.m. Og vigtig information til brug for havplanlægningen, som Dansk Kano og Kajak arbejder aktivt for.

Dialog om inddragelse af friluftsliv i havplanen
De blå forbund er i dialog med Søfartsstyrelsen om, hvordan disse friluftslivsdata kan inddrages i havplanlægningen som et samlet bud på, hvor der er friluftsinteresser på havet og langs kysterne. Målet er at vise, at  friluftslivet i havområder er rigt og mangfoldigt i Danmark, og det skal tages med i planlægningen, på samme fod som vindmølle- og fiskeindustri.

i Klub & Miljø & Sikkerhed /by Irene Lauridsen

Del din viden om havmiljø og affald

26. marts 2018
26. marts 2018

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at blive klogere på roernes holdninger til havmiljø og affald. Udfyld spørgeskemaet senest 15/4, hvor der trækkes lod om 10 gavekort på 200 kr. til en butik efter eget valg.

Svarene vil indgå i den oplysningskampagnen ‘Sammen om et hav uden affald’, som Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører i 2018. Kampagnen henvender sig til strandgæster, sejlere, roere og fiskere.

Kampagnens mål er at sætte fokus på, hvordan de forskellige brugergrupper kan minimere mængden af affald ved kysten, i havnen og i havet. Det skal bl.a. ske ved at informere om affaldets negative konsekvenser i havet. Undersøgelser viser eksempelvis, at næsten hver fjerde sild i Storebælt har indtaget plastaffald.

Besvar spørgeskema inden d. 15/4 og vind et gavekort
Spørgeskemaet er 100 % anonymt og handler om din viden, holdning og adfærd i forhold til affald i havet, ved kysten og i havne. Din besvarelse er en hjælp for Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med havmiljøet.

Deltag i undersøgelsen senest d. 15/4. Så deltager du i lodtrækningen om 10 gavekort på 200 kr. til butikker efter eget valg (vælg blandt mere end 300 butikker på Gavekortet.dk). Det er anonymt at deltage i undersøgelsen.

Linket til undersøgelse finder du HER

i Klub & Miljø & Sikkerhed /by Irene Lauridsen

Havplan: friluftslivets stemme i 2018

22. januar 2018
22. januar 2018

I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav.
Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021.

Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges.

Efter opfordring fra DKF og flere andre “blå” organisationer, oprettede Friluftsrådet et netværk, som skulle arbejde for at få politisk fokus på havfriluftslivet.

En af resultaterne var at Søfartstyrelsen, som er ansvarlig for udvikling af havplanen, inviterede organisationerne til deres workshop om planlægning af havet  januar 2018.

Workshop om geografiske datas relevans for havplanen
Søfartsstyrelsen ønsker et solidt vidensgrundlag for Danmarks første havplan, og en ganske stor del af workshoppen var da også centreret om at skaffe overblik over nødvendig viden og dens form.
i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Roerne var flittige brugere af databasen, så kajakkernes tilstedeværelse ud på havet er vel dokumenteret.
Søfartstyrelsen ønsker dog mere information om klubbernes placering, deres vante kajakruter m.m. og DKF arbejder nu på at inkludere data i Søfartstyrelsens digitale værktøj.

Friluftsrådets lobbyarbejde
Der er et ønske fra organisationerne om, at Friluftsrådet står i spidsen for en politisk lobbyisme, gerne i samarbejde med andre nationale organisationer med interesse i sport og friluftslivet.
Arbejdet handler om at få det rekreative og turismesektoren ind i havplanen, ved at vise den samfundsmæssige gevinst der ligger i at befolkning dyrker sport og kommer ud på de danske kystområder.

i Klub & Miljø & Sikkerhed /by Irene Lauridsen

Flere hektar hav skal omdannes til muslingefarme

1. november 2016
1. november 2016

DKF har i de sidste uger arbejdet med et svar til et lovforslag, som kunne have store negative konsekvenser for roernes sikkerhed og adgang til vandet.

Her kan du læse en resume af DKFs svar til de ovennævnte høringer:

Flere hektar hav skal omdannes til muslingefarme
Ministeriet ønsker med lovforslaget at give havbrugsvirksomheder adgang til at forurene, hvis de samtidig kompenserer for forureningen. Desværre er, at tang- og muslingefarme de eneste “kompenserende virkemidler”, der findes i dag. Samtidig er videnskabsmænd/k usikre på, hvor stor kompencerende effekt muslingefarme har. Det eneste sikre er, at en tang/muslingefarm skal fylde et langt større areal end selve havbruget, hvis den skal have en effekt.

Her er de konkrete udfordringer
– Det er problematisk, at ethvert havbrugsprojekt, som forurener, yderligere skal lægge beslag på arealanvendelse ved at oprette tang- og/eller muslingefarme som rensemiddel. (Jo mere du forurener, jo større havområde må du råde over).
– Det er problematisk, at de kompenserende virkemidler (tang- og muslingefarme) ikke mindsker den faktiske udledning af forurening, de kompenserer i bedste fald kun for den del, som bliver udledt.
– Det er problematisk, at de kompenserende virkemidler (muslinge-/og tangfarme) fylder langt mere end selve havbruget. Danmarks Naturfredningsforenings beregninger viser, at udvides havbrugene som ønsket i Vækstplan for akvakultur med 843 tons ekstra kvælstofudledning, så skal der altså kompenseres med ca 936 ha muslingeanlæg for at dække kvælstoftabene – betydeligt mere hvis også fosfortabene skal dækkes. Det svarer til et par tusinde fodboldbaner – med tanganlæg bliver det langt større. Selve havbrugene vil fylde yderligere 6-700 fodboldbaner.
– Der savnes videnskabelig dokumentation for muslingefarmenes kompenserende effekt. (Se rapport for GUDP-projekt Kombiopdræt (3405-11-0375) fra 2015 side 130).
– Det er problematisk, når havbrug, tang- og/eller muslingefarme tvinger roerene længere ud i havet for at komme forbi anlæggene.
– Det er problematisk, at havbrug og tang- og/eller muslingefarme ikke, som produktionsanlæg på land, skal leve op til et bygningsreglement og en lokalplan.
– Det er problematisk, at man ikke inden udarbejdelse af lovforslaget, har lyttet til de lokale erfaringer. F.eks. siger Horsens Kommune, nej tak til nye havbrug.

Nej tak til privatisering af havet
Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har afgivet et fælles høringssvar, hvor vi gør opmærksomme på, hvordan havets offentlige arealer – uden et helhedsperspektiv – kan ende med at blive delt ud til private aktører.
“Vi ønsker forsat fri adgang til havet, og vi ønsker mindre forurening i stedet for først at forurene og derefter forsøge at begrænse skaderne,” siger Jeppe Jørgensen, miljøordfører i DKF’s bestyrelse.

i Klub & Miljø & Sikkerhed, Nyheder /by Irene Lauridsen

Hvem bruger havet (og søer) mest?

28. oktober 2016
28. oktober 2016

Undersøgelsesprojekt “Havfriluftsliv” har nu registreret ca. 7.000 steder til vandaktiviteter.  Disse registreringer skal bruges i den kommende planlægning af havområderne.
Her kan læse mere om baggrunden fro undersøgelsen og DKFs arbejde med at beskytte roernes adgang til vandområder.

Havfriluftsliv uden stemme
I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav.
Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021.

Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges.

Havfriluftsliv.dk
i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Nu er resultaterne kommet og man kan sige, at for DKF er der ingen overraskelse: forbundet ved godt, hvor de fleste kajakker sættes i vandet. Værdien af undersøgelsen ligger i, for første gang har Danmark præcise tal for, hvor mange dyrker de forskellige havfriluftslivsrelateret aktiviteter, og hvor de er.
Forskerne fra Københavns Universitet brugte to metoder til kortlægning og dokumentation af det hav- orienterede friluftsliv i Danmark:
1) En bruger-baseret kortlægning af havorienterede friluftsliv i Danmark vha. online kortlægningsredskab (Undersøgelsen er fortsat aktiv så send dit bidrag og vær med til at sikre dine interesser)
2) En repræsentativ panelundersøgelse af den voksne danske befolkning 18-80 år. I alt 10.291 besvarelser. Giver stor viden om friluftslivet tilknyttet vand (herunder havet) og bl.a. hvor stor deltagelse der er i befolkningen i forskellige aktiviteter. Koblet med en bruger-kortlægning på samme måde som projekt 1 (4.032 personer).
Du kan finde kortet over alle aktiviteterne i hele landet HER

Hvad betyder kortlægning af de blå områder forhavplanlægningen??
Kortlægningen af de blå områder giver de blå forbund, Friluftsrådet og DIF en vidensbaseret forhandlingsværktøj, når vi igennem høringer, møder med ministre og andet politiske arbejde skal bevise, at havet tilhører alle, også dem som ikke skal tjene penge på det, men bare vil nyde Danmarks sidste vildmark.

DKF har været meget aktiv i forbindelse med opsætning af databasen, høringsvar og kontakt til andre blå organisationer.
Forbundet arbejder for at sikre, at kajakroerne bliver hørt, når havplanerne skal udvikles og implementeres og vi regner med øgede miljøaktivitet i de kommende år.

Hvad kan jeg gøre som klubmedlem?
Du kan holde dig orienteret om udvikling i dit lokale området, idet vi allerede nu kan mærke på national niveau, at der kommer flere havbrugsprojekter og dispensationer til benyttelse af kystnære områder. Oplever du noget, som du mener kunne påvirke din adgang til kysten eller havområder, kontakt venligst forbundets miljøpolitisk konsulent Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk

i Nyheder /by Irene Lauridsen

Rapport vedr. Færdsel på havet

25. april 2016
25. april 2016

Den voksende interesse i havets muligheder og ressourcer kan betyde, at roere vil opleve flere forhindringer for at dyrke sporten. Allerede nu opstår konflikter omkring aquakulturprojekter, tangfarme og forskellige turistsmerelaterede faciliteter, som tvinger roerne lang væk fra kysten eller forurener vandet.

DKF er med i Friluftsrådets kommisorium “Færdsel på havet”, der har arbejdet med de adgangsmæssige udfordringer på havet.

Indsatsgruppen har arbejdet fra september 2015 til marts 2016 og en analyse af vilkårene for friluftsudøvernes muligheder for at færdes til havs og i havne er udkommet. Analysen peger på de største udfordringer, både fysiske og juridisk karakter.

Analysen kan findes HER.

i Klub & Miljø & Sikkerhed /by Irene Lauridsen

Ungdomstræf i Korsør juni 2016

20. november 2015
20. november 2015

 

Praktisk info
Dato: Lørdag d. 18 og søndag d. 19 juni
Sted: Korsør Roklub
Temaer: Naturformidling, kajakteknikker, udveksling af erfaringer mellem klubberne/ungerne
Pris : 350 kr
Formålet
Klubberne og DKF vil gerne tilbyde aktiviteter til unge i klubberne, som gør det interessant for dem at blive i klubberne indtil de er blevet en del af klubbens fællesskab og har en følelsesmæssig tilknytning til miljøet.

Målgrupper
– Unge mellem 13 og 16 år, som vil gerne prøve forskellige typer aktiviteter (polo, friluftsture, andet), hvor fokus er på at få en god oplevelse sammen med andre unge

– Børnetrænere i de danske klubber, som er med til at planlægge træningsprogrammer og aktiviteter for ungerne

– Klubbernes bestyrelser, som er ansvarlig for planlægning af strategien i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af ungerne i klubben

Rammer
Arrangementet skal løbe over to dage, og indholdet er følgende (ændringer kan forekomme):

  • Naturformidling ved en naturvejleder med kano- og kajakspeciale
  • Aldersrelateret Træningskoncept (ATK) med fokus på hvordan vi bruger vores krop, gerne med praktiske øvelser for de unge
  • Lettere konkurrencer, gerne i grupper
  • Afprøvning af forskellige typer kajakker
  • Workshops om teknik: hvilken teknik, hvem kunne være underviseren?
  • Andet

Organisation:
et udvalg på tværs af 6 klubber på Sjælland, med DKF som sekretær

i Børn & Unge, Nyheder /by Irene Lauridsen

Havkajakklubberne elsker børn

28. september 2015
28. september 2015

Flere havkajakklubber på Sjælland har besluttet at gå sammen i deres arbejde med rekruttering og fastholdelse af børn.

Allerede i juli måned blev DKFs sekretariat kontaktet af en klub, med et ønske om at mødes med andre havkajakklubber og drøfte muligheder for samarbejde  vedr. rekruttering af børn. Det resulterede i et møde, hvor klubberne i Kalundborg, Odsherred, Korsør og Skælskør udvekslede erfaringer og diskuterede muligheder for samarbejde.

Deltagerne var meget engagerede og ved enden af mødet havde de udarbejdet en liste over tiltag, som kunne løse nogle af deres udfordringer:

1- en fælles pulje med instruktører:
Havkajakklubberne og DKF vil gå sammen i at samle instruktorer og trænere, som kan “bookes” af de andre klubber, ikke nødvendigvis havkajakklubber.

2- Rekruttering:
– meget fokus på børnene som ambassadører igennem deres klasse, Facebook o.l.
– forælder-barn pakke
– sommerskoler
– mulighed for at børnene bare møder op i klubben og at der er altid nogen til at tage sig af dem
– samarbejde med skolen

3- Fastholdelse
– vintertræning (ikke kun svømmehallen, men også samarbejde med andre discipliner: orienteringsklubber, karate, gymnastik osv.)
– at tilbyde de unge at uddanne sig videre som en tegn på tillid og værdsættelse af deres kompetencer
– at skabe et ungdomsmiljø i klubben (udstyr, faciliteter, budget, kommunikation med de andre grupper i klubben)
– udveksling mellem klubberne (vintertræning, overnatningsture, træningssamlinger)
– Definere samarbejde med forældrene. Hvad er deres rolle?

4- Mulighed for at finde inspiration til træningsprogrammer
– PowerPaddle for havkajakker
– PaddlePlay

5- Forsættelse af instruktør kurser for U16

6- Fælles arrangement/træf/lejre i samarbejde med DKF: Ikke kun for havkajak, alle klubber kan være med. Indholdet kan godt være teknik, naturformidling og udveksling mellem ungerne.

DKF er i gang med at undersøge muligheder for fælles projekter og klubberne vil mødes igen mellem december og januar. Hvis du er interesseret i at deltage i mødet, eller få en email med opdateringer om samarbejdet,  send en email til il@kano-kajak.dk

i Børn & Unge, Nyheder /by Irene Lauridsen

DUBSIDE

4. august 2013
4. august 2013

Dubside rulleworkshop i Skovshoved.

Så er tilmeldingen åben, med mulighed for at blive undervist i grønlandske rul på alle niveauer. Det kan se en forsmag på hvad du måske kan få med hjem fra workshoppen HER

http://www.youtube.com/watch?v=PmO67f9-qsE&feature=plcp

Tilmelding via DKF shoppen

 

i Inspiration & Discipliner, Nyheder, Turneringer & Arrangementer, Uncategorized /by Michael Jakobson

Log på

Seneste nyheder

  • ny logo blaaMads Brandt Pedersen nomineret til Årets Fund5. december 2019 - 14:16
  • ny logo blaaDKF’s Nyhedsbrev december 20194. december 2019 - 10:18
  • ny logo blaaDagsorden med bilag til bestyrelsesmøde 10. december3. december 2019 - 19:42
  • Klubbernes dispensationsordning stopper27. november 2019 - 13:49
Facebook

Presseklip
  • Det skal du bruge, når du ror om vinteren

powered by RSS Just Better 1.4 plugin

YouTube

[youtubechannel]

[youtubechannel channelname="danskkanoogkajak" numvideos="3" showtitle="No" width="230"]

Uddannelse

  • IPP roer
  • IPP Instruktør
  • Træner 1-2-3
  • DKF øvrige uddannelser & kurser
  • Førstehjælp & sikkerhed
  • Spørgsmål og svar
  • Kursustilmelding

Koncepter

  • ATK – Aldersrelateret Træningskoncept
  • PaddleBattle Cup (PBC)
  • PaddlePower
  • PaddlePlay
  • Tilbud til 60+
  • De Knap så Førlige (roere med særlige udfordringer)
  • Sikkerhed
  • Natur- og miljøarbejde
  • Søg penge til din idé

Kom i gang

  • Download stævnetilmeldinger mm
  • Meld din klub ind
  • Find en klub
  • Klubber med 60+
  • Klubber med Kajakpolo
  • Klubber med Børnehold
  • Klubber med muligheder for handicappede
  • Indrapportering af ulykker / nærved-ulykker til DKF

Om DKF

  • Kontakt os
  • DKF’s privatlivspolitik
  • Strategi
  • Nyheder
  • Nyhedsbrev – arkiv
  • DKF´s billedarkiv
  • Pressemeddelelser
  • Referater fra Årsmøder
  • Magasin – Nyhedsbrev – facebook – hjemmeside
  • For annoncører
© Copyright - Dansk Kano og Kajak Forbund - Wordpress Premium Theme by Kriesi
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Der kan blive lagret cookies fra Dansk Kano og Kajak Forbunds samarbejdspartnere. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkLæs mere..