Strategi

You are here:
DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og inspiration på tværs af discipliner, alder og organisationsform.

DKF har indgået tre strategiske aftaler, som på hver sin måde understøtter DKF’s strategi
DKF lagde i 2015 en plan, som vi dagligt arbejder på at få til at lykkedes. For at understøtte planen, har vi indgået en tre strategiske samarbejdsaftaler. En aftale med Team Danmark om talentudvikling for at nå vores mål om medaljer. En aftale med DIF og DGI om projekt “Bevæg Dig For Livet” for at understøtte vores mål om klubudvikling, flere idrætsaktive og flere aktive i klubber. Senest har vi indgået en aftale med DIF om 4 strategiske spor. Den understøtter vores mål om flere idrætsaktive og flere aktive i klubber, vækst i uddannede i tur/kap, endnu bedre talentudvikling, og bedre kajakfærdigheder hos bredden. Derudover understøtter aftalen med DIF DKF’s arbejde på miljø-området.

Fire strategiske spor
Sammen med DIF har vi lagt fire strategiske spor, som vi skal følge frem til 2021.

Spor 1 – Bedre faciliteter
I samarbejde med Dansk Forening for Rosport har vi lagt et spor, der skal sikre os bedre ro- kano-og kajak faciliteter og en endnu bedre adgang til vand for den organiserede idræt.

Spor 2 – Styrke alsidigheden
DKF ønsker at styrke alsidigheden i klubberne ved at udvikle kendte og nye discipliner/tendenser med stort deltagerpotentiale. Derfor skal DKF hele tiden have evnen til at udvikle discipliner i det tempo, de opstår.

Spor 3 – Flere dyrker motion og friluftsliv
Spor 3 er et fælles initiativ mellem DKF, DGI og DIF, og vi kender det allerede under titlen Bevæg dig for livet – Kano og kajak.

Spor 4 – Endnu bedre talentudvikling
Med spor 4 ønsker DKF at blive endnu bedre til talentudvikling af børn og unge, så vi får flere, der bliver dygtigere til sprint og kajakpolo. DKF ønsker desuden at få flere atleter, der når det absolutte højeste udøverniveau inden for sprint igennem en forlængelse af karrieren.

Bevæg dig for livet-aftalen
Sammen med DIF og DGI indgik vi sidste år en aftale om projekt “Bevæg Dig For Livet”. Det har først og fremmest som formål at se stort på organisationsformer og få flere ud at ro kajak. Aftalen løber frem til og med 2019. Læs mere om projektet side xx

Team Danmark aftalen

Team Danmark og DKF arbejder i denne aftale sammen om

  • at vinde en guldmedalje ved OL i 2020
  • at videreudvikle trænningsmiljøet på Elitecentret
  • at optimere samarbejdet med kratcentrene
  • at styrke trænerteamet på Elitecentret
  • at udvikle en mandskabskultur for K4 hos både herrer og damer.