Historie

You are here:

DKF’s historie

Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) blev stiftet i 1921.

I 1924 var DKF med til at stifte det Internationale Kano og Kajak Forbund (ICF) på et møde i København, og DKF blev i 1927 medlem af Danmarks Idrætsforbund.

Siden 1933 har der været afviklet EM i sporten og siden 1938 VM.  Fra 1936 har Kano- og Kajaksporten været på det olympiske program.

Den første kajakklub, Canoe Club, senere Royal Canoe Club, blev stiftet i 1866 i Storbritannien af den skotske advokat John McGregor. Den første kajakklub i Danmark, Dragør Kajakklub, blev stiftet i 1916.

DKF oplever vækst

Frem til midt i 1990-erne var medlemmerne af DKF primært kaproere og  enkelte turroere. Sidst i 1960-erne var medlemstallet på 6.000-7.000, men i de seneste 15 år har DKF oplevet en voldsom vækst og tæller i dag over 20.000 medlemmer.

Væksten i antallet af medlemmer skyldes, at sporten er i rivende udvikling, internationalt og nationalt. Det har medført 10-12 nye discipliner, hvor havkajak er den disciplin, der driver fremgangen i DKF. Klubberne er også begyndt at tage discipliner som polo,  surfski og surfkajak på programmet.

DKF´s målsætning er at favne bredt og rumme alle de discipliner, som det er muligt praktisk og økonomisk.