KAPKAJAK

Kapkajak er kajakkens Formel 1 racer. Kapkajakken er et specialiseret værktøj med det formål at få dig hurtigst muligt fra A-B. Den bliver primært brugt til træning og konkurrence. Kapkajakken er ekstrem let og hurtig og er optimeret til atleter med sublim balance og god teknik.

FAKTABOKS

Længde: 520 cm 

Bredde: 40- 45 cm

Vægt: min 12kg (sprint) og min 8 kg (marathon)

Til dig der vil ro træning og fart er det vigtigste! 

Elsker du følelsen af en hel blank sø, hvor den eneste krusning, er den opstår når spidsen af kajakken skærer gennem vandet med det blødeste “swooosh” og pagajen der rytmisk bliver sat i vandet og ved hvert rotag mærker du kraftoverførslen fra pagajbladet op gennem hånden, ud i armen, ned igennem overkroppen for til sidste at blive trykket ud igennem fodsparket og overført til kraft og acceleration og kajakken bliver presset frem. 

Hvad er en kapkajak

Kapkajakker kendetegnes ved at fart og hastighed er højsædet. Kapkajakken er smal, let og rundbundet hvilket gør den ekstrem hurtig på vandet men gør den meget svær at ro i hvis man ikke er øvet. 

Kapkajakken er lavet oftest lavet i carbon for at være så let og stiv som muligt hvilket sikrer at mest mulig af kraften man lægger i pagajen bliver overført til fart i kajakken.  

At kapkajakken så ustabil og let at kæntre i gør at den primært bruges på søer og beskyttede vand og sjælent på åbent hav lagt fra kysten.  

Kapkajakken bruges i konkurrencer og til træning og dens form og konstruktion af reguleret af det International Canoe Federation (ICF)


Kapkajak som konkurrenceform

Kapkajak er en kajak udviklet til konkurrencer. Kapkajakker er meget lette, lange og slanke, med lang vandlinje og en smal rund bund.

Der konkurreres på de korte sprint og i marathon disciplinen, samt længere langdistanceløb.

I sprint konkurreres der i  200m, 500m, 1000m samt 5000m. Heraf 200m, 500m og 1000m er på OL programmet.

I marathon findes der konkurrerer man på en rundbane der skal takles et antal gange. Rundbanen indeholder også en overbæring hvor man skal ud og løbe en kort distance med kajakken.

Vigtigt at have styr på teknik og sikkerhed

Når man begynder til kajak er det ofte havkajak eller turkajak man starter med. Når man får bedre og bedre balance kan man begynde at prøve kræfter med en smallere kajakmodeller. Generelt kan man sige at “jo smallere jo hurtigere” men også jo smallere jo mere ustabil.  

Find en klub der tilbyder kapkajak her

Derfor tilbyder mange klubber under DKF et grundigt kursusforløb, hvor man både lærer at ro og lærer om sikkerhed på vandet. Du kan læse om vores roeruddannelse her.

Udviklingskonsulent

Silas Kraul

E-mail sk@kano-kajak.dk

Tlf.: +45 2871 7572