Weekend i Surfskiens tegn

16. maj 2018
16. maj 2018

Surfski på menuen i
Klampenborg Kajak- og Kanoklub
9. og 10. juni 2018

Lørdag d. 9. juni arrangerer Klampenborg Kajak- og Kanoklub
Bellevue Carbonology Ocean Race” [klik]
25 km Surfski ræs med international deltagelse “downwind” [læs mere på FaceBook og i linket ovenfor].
Carbonology_ocean_race-logoDansprint logo indoor-outdoorLOGO_DKF_RED - Kopibdfl-logo

 

 


Søndag d. 10. juni er der flere gode muligheder for at komme i gang med Surfski – eller blive endnu bedre.

Klampenborg Kajak- og Kanoklub er gået sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansprint om at arrangere følgende workshops / clinics. Du kan tilmelde dig på DKFs webshop [HER]

Søndag 9-12 Oscar Chalupsky Surfski Clinic BASIC:
Basics for being fast, Setting up the Boat, Learn to Remount, Get the paddle principles right!
Sted: Klampenborg Kajakklub
Oscar Chalupsky afholder en 3 timers workshop i Surfski.

Søndag 13-16 Oscar Chalupsky Surfski Clinic ADVANCED:
Advanced technique for riding the waves. How to Race Ride the Waves. Surfski Downwind
Sted: Mellem Klampenborg and Gilleleje. The coordinates will be given the evening before the clinics.

Oscar Chalupsky afholder en 3 timers workshop i Surfski for øvede. Vi opsøger bølger og vind langs nordsjællands kyster – og lærer om downwind Surfski.  NB: medbring egen båd!

Oscar har vundet VM i surfski 12 gange. Den sydafrikanske legende rejser verden rundt, hvor han deltage i Ocean Race og samtidigt afholder clinics. Chalupsky kan lære noget til alt fra den uerfarne til den allerede gode surfski roer. Det er en unik mulighed at han igen er forbi – så grib chancen!


Søndag 10-14 Surfski Experience: Kom og prøv en Surfski

– åben introduktion for alle – også helt grønne!

I forlængelse af Bellevue Ocean Race afholdes åbent hus søndag formiddag.
Flere forhandlere stiller deres surfski til rådighed og giver gode råd og vejledning.
Emma Broberg fra Klampenborg Kajakklub vil også findes på plads og giver gode fif til implementering af surfski i din klub.  

Få en hjertestarter til din klub!

24. april 2018
24. april 2018
Nu er der åbnet for online ansøgning
En kæmpe donation fra Tryg Fonden gør det muligt for 10 danske ro og kajakklubber at få en udendørs hjertestarter i 2018.

I 2019 vil tallet være endnu højre. Her er det 15 ro og kajakklubber, der vil få bevilliget det livsvigtige værktøj.

Hvem kan søge?
Alle klubber, der er medlem af DKF eller DFfR, kan søge.

Vi tilstræber, at hjertestarteren vil være til gavn og glæde for flest muligt. Ansøgninger, hvor flere klubber er gået sammen, vil blive prioriteret. Vi ønsker hjertestarteren ophængt udendørs og så tilgængeligt som muligt.

Hvordan søger man?
Ved at udfylde dette online ansøgningsskema.

Hvornår er der sidste ansøgningsfrist?
Deadline er 01.06.2018.

Hvad er det for en model?
I dette faktaark kan I læse alt om hjertestarteren og varmeskabet.

Hvad koster det?
Hjertestarter og varmeskab koster under normale omstændigheder 21.431 kr.
Jeres udgift vil være 7.000,- i egenbetaling. Desuden skal I selv betale opsætning, strøm og vedligehold.  

Levering
Hjertestarter og skab bliver leveret på klubbens adresse efter nærmere aftale.

2. juni bliver alle ansøgninger vurderet, og tilsagn/afslag bliver meddelt umiddelbart efter.

Ejerforhold og forsikring
Når hjertestarter og skab bliver leveret i klubben er skab og maskine klubbens ejendom til evig tid.

Klubben overtager alle forpligtigelser.

Registrering af hjertestarteren
Når hjertestarteren er monteret skal den registreres på www.hjertestarter.dk senest 1 måned efter opsætning og tilslutning.

DFfR-Logo-Primær-billede_925x473_acf_cropped-9

TF_Donationslogo_pos_cmyk_sort-roed-png LOGO_DKF_RED - Kopi

Søg om førstehjælpkursus i din klub

19. januar 2018
19. januar 2018
DKF og DFfR har i fællesskab fået rigtig mange penge af TrygFonden til at afvikle gratis førstehjælpskurser i danske ro-og kajakklubber.

Vil I lægge hus til et førstehjælpskursus med 16 deltagere? I får mulighed for at sende op til 6 klubmedlemmer gratis på kursus. Naboklubber fra roning og kajak skal også tilbydes pladser.

Hvornår?
I bestemmer selv datoen. Kurset skal afvikles i 2018.

Kurset varer 8 timer.

 

Forplejning
I bestemmer selv, om DKF skal løse opgaven med forplejning til de 16 deltagere eller om I selv ønsker at løse den.
Både
En del af kurset er også, at I skal prøve at lave førstehjælp i bådene. Derfor har vi behov for, at I stiller med både som deltagerne kan øve sig på. Bådene skal ikke på vandet, men klodses op eller ligge på bukke.
 
Næste skridt
De klubber der kommer i betragtning i første runde får direkte besked og skal indgå en aftale med DKF om afviklingen af kurset. 
 
Deadline
Første ansøgningsrunde slutter den 15/2 hvorefter klubberne vil få besked. 

Uddannelseskonsulent Casper Licht Email: casper.licht@kano-kajak.dk Telefon: 4329 1094

TF_Donationslogo_pos_cmyk_sort-roed-png

Første kursus i førstehjælp

19. januar 2018
19. januar 2018

Hvordan giver et ro-hold livreddende førstehjælp til en ro-makker, der har fået hjertestop ude i en ro-båd eller en kajak? Det er hovedtemaet på det 8 timers førstehjælpskursus, som alle medlemmer i DKF og DFfR snart kan tilmelde sig – gratis. Pilotkurset blev afholdt i weekenden, i Hadsund Roklub, og her blev der eksperimenteret med, hvordan førstehjælpen udøves i båden.

Carl Pedersen, Hadsund Roklub fortæller:

Nu tilhører jeg selv kategorien 60+ roere og igennem længere tid, har jeg tænkt over hvordan man spotter hvis en ro-makker får en hjerneblødning. Det ved jeg nu, og det har givet mig en stor tryghed. Jeg har også prøvet at give hjertemassage ude i en inrigger. Umiddelbart troede jeg ikke det kunne lade sig gøre, men nu ved jeg at det kan det – selv om det er svært. Jeg har nu en forståelse for, og stor respekt for vigtigheden af, at få roet mandskabet sikkert i land hurtigst muligt for at undgå at udsætte andre for fare”.

Pia Hinrichsen, der til dagligt arbejder med ungdomsroere i Randers Roklub, deltog på kurset for at opfylde Søfartsstyrelsens krav ved skolesamarbejder. Hun fortæller:

” (…) Det gør det noget mere betryggende, at tage ansvar for en stor gruppe børn og unge på vandet nu. Vi har fået en god viden om, og erfaring med de basale teknikker. Jeg føler mig tryg på en hel anden måde. Det er fantastisk at vi har mulighed for at være flere deltagere fra egen klub. Det gør det nemmere, at skulle formidle viden videre til klubbens øvrige medlemmer”.

Fra Hobro Ro-og kajakklub deltog en yderst erfaren havkajakroer David Brøner, og selvom han har rig erfaring som deltager på førstehjælpskurser, fik han alligevel brugbar viden med hjem fra kurser:

”Gennem mit arbejde som tømrer har jeg været igennem en del førstehjælpskurser, men dette havde et særligt tvist – førstehjælp i mindre fartøjer. Og det er enormt vigtigt for os, der færdes på vandet. Jeg lærte nogle nye teknikker blandt andet om brug af folietæppe i vandet, som jeg ikke lige var opmærksom på. Vi har nu fået et ekstremt godt fundament til at gå hjem i egen klub, og skærpe dialogen omkring sikkerhed, redningsmidler og førstehjælp. Det ser jeg frem til”.

Fakta om førstehjælpskurserne:

  • Der vil blive afholdt yderligere 19 gratis førstehjælpskurser i 2018.
  • Tilmeldingen til disse vil fremgå af DKFs hjemmeside
  • Kurserne er for medlemmer i DKF og DFfR.
  • Dansk Folkehjælp foretager undervisningen.
  • En kæmpe donation fra Trygfonden gør det muligt for de to forbund, at lave en ekstraordinær stor fælles førstehjælpsindsats til lands og vands.
  • 25 klubber vil, over de næste to år, modtage en gratis hjertestarter. Hold øje med DKFs hjemmeside hvor yderligere info om dette vil fremgå snarest.

TF_Donationslogo_pos_cmyk_sort-roed-png

 

Træner 2 er klar

28. september 2017
28. september 2017

Drømmer du om at blive klubtræner – så er muligheden her nu!

Kent Klitgård & Finn Pape har gennemarbejdet materialet til Træner 2, så den gerne skulle stå helt skarpt til kursets start dette efterår.

Vi udbyder to kurser i Træner 1 og et kursus i Træner 2 i løbet af de næste måneder – og arbejder på at kunne tilbyde Træner 3 i foråret. Derpå kan interesserede tage DIF’s diplomtræneruddannelse.

Træner 1 i Jylland: 28-29. oktober

Træner 1 på Sjælland: 4-5. november i Gladsaxe

Træner 2 i Midtdanmark: 11-12. november

Du kan læse lidt mere om træneruddannelsen her.

Magnus og Rasmus

OPEL Danmark – DKFs nye samarbejdsparter

30. august 2017
30. august 2017
DKF har som bekendt indgået en partneraftale med Opel Danmark som giver alle DKFs medlemmer ret til at benytte de mange fordele der ligger i Opels Partnerprogram. Hvis du ikke allerede er registreret i Partnerprogrammet så skynd dig ind på DKFs hjemmeside hvor du under medlemsfordele kan læse meget mere om alle de unikke fordele du kan opnå. – https://drive.google.com/file/d/0BzD6LHTHDO6Qd1lua0hSTFhXWFJ2bmV2OU43R0ZyQkhPTlFn/view
​​
Med støtte fra Opel Danmark har DKF også fået en splinterny Opel Movano varevogn som primært bruges af vores landshold når de er rundt på træningslejre og til mesterskaber, men også bruges af trænere og administration til diverse øvrige transportformål.
DKF er stolte over at byde Opel Danmark velkommen i “DKF familien” og glæder os til det fremtidige samarbejde.
opel venstre Opel højre image001

Erfarne instruktører lærer SUP

25. august 2017
25. august 2017

I weekenden den 12-13 august fik 14 erfarne instruktører fra hav-, tur & kano-miljøet en tillægsuddannelse i SUP så de nu også kan kalde sig instruktør 1 i SUP. Kurset foregik i Kajakklubben Strømmen der har fine forhold til SUP og venlige mennesker. Hvis du selv er interesseret i en tillægsuddannelse så hold øje med webshoppen. Der kommer flere kurser. Din klub kan også begynde at uddanne i SUP IPP 1 – det kan du læse om her

Har du spørgsmål – så kontakt:

Uddannelseskonsulent Casper Licht Email: casper.licht@kano-kajak.dk Telefon: 4329 1094